Hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær kan være symptomerne efter en hjernerystelse. Op imod 70 000 danskere rammes årligt af en hjernerystelse – men hvad er en hjernerystelse egentlig og hvad skal du gøre, hvis du selv får en hjernerystelse?
Her kan du læse om:
Hvad er en hjernerystelse og hvordan opstår den?
En hjernerystelse opstår ved for eksempel et slag, eller ryk i hoved og nakke, som påvirker din hjerne således, at bevægelsen strækker i hjernecellerne, så de beskadiges. Dette gør, at der opstår en forstyrrelse i struktur, stofskifte og funktion i hjernen.
Herved startes en kaskade af processer, der blandt andet involverer dit immunforsvar, som gør at symptomerne kan strække sig over flere dage, eller uger, for de fleste. I den tid vil der også være højere risiko for, at du pådrager dig en ny hjernerystelse.
Kender du en der har haft en hjernerystelse?
Mange har selv prøvet at pådrage sig en hjernerystelse, eller kender en der har. Faktisk anslås det til at op imod 70 000 danskere pådrager sig en hjernerystelse årligt. Det reelle tal kan dog være højere, da der ofte ikke opsøges læge eller sygehus i forbindelse med hjernerystelse.
Hvad er symptomerne på en hjernerystelse?
Straks efter, eller timerne efter, en hjernerystelse kan flere symptomer optræde. Dette vil blandt andet involvere:
Hvornår forsvinder symptomerne efter en hjernerystelse?
Symptomer og følger efter en hjernerystelse vil for de flestes vedkommende aftage gradvist i løbet af dage eller uger. For 10-15% kan symptomer dog vare længere end det forventede, og for nogle ganske få vare længere end et år. Varer symptomer udover de første 14 dage efter hjernerystelsen, så vil det betegnes som “vedvarende symptomer efter hjernerystelse”. Vedvarende symptomer vil ofte være hovedpine, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær.
Hvad er årsagen til vedvarende symptomer efter hjernerystelse?
En af årsagerne til vedvarende symptomer efter hjernerystelse kan være en ringe håndtering af situationen og symptomer efterfølgende. Optimal håndtering er dog ingen garanti for bedre prognose. Generelt vil der være en bedre prognose efter en hjernerystelse ved hurtigt aftagende symptomer.
Hvordan skal jeg håndtere min hjernerystelse?
I de første 24-48 timer anbefales relativ fysisk og kognitiv hvile – det vil sige dagligdagsaktiviteter, der ikke forværrer symptomer er acceptable. Herefter kan der gradvist introduceres mere krævende dagligdagsaktiviteter uden symptomforværring. Eventuel forværring af symptomer skal dog oftest ses som forbigående og ikke skadelige. Der er ikke belæg for at fuldstændig hvile og inaktivitet forbedrer prognosen eller forkorter symptomvarigheden.
Efter en hjernerystelse skal du genoptage din dagligdag gradvist
I de efterfølgende døgn og uger, kan let og submaksimal fysisk aktivitet introduceres, sammen med mere kognitivt udfordrende aktiviteter som læsning, skærmtid m.m. Skole og arbejde bør introduceres gradvist efter samme princip om, at symptomforværring skal forsøges at undgås.
Afhængigt af symptomer kan fysioterapi være relevant f.eks. behandling af nakkemuskulatur, træning af balanceevne og ligevægtssans, samt træning af syn. Hvis fysisk aktivitet og høj puls giver symptomer, kan pulsreguleret genoptræning også være en mulighed.
Her får du gode råd til, hvad du selv kan gøre efter hjernerystelse
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide hvordan vi kan hjælpe dig.